Livet her

Marie har åbnet ny fysioterapi-klinik i Hjørring: Brænder for at hjælpe børn og forældre til bedre trivsel

04. september 2021 kl. 14:30

1. september slog FysioVendia på Fuglsigvej i Hjørring dørene op for en ny klinik med fysioterapi til børn og voksne. Klinikken er ejet af Fysioterapeut Marie Vestergaard Pedersen, som har flere års erfaring fra privat klinik.

- Jeg har valgt at starte op for mig selv, da det er meget vigtigt for mig, at folk skal føle, at der er tid og ro til at fortælle om deres udfordringer. Der skal være nok tid i en konsultation, så der plads til at lave en grundig undersøgelse med kvalitet og nærvær, således vi finder den egentlige årsag til problematikken, forklarer Marie.

Marie har løbende videreuddannet sig og arbejder ud fra et helhedsorienteret perspektiv - det vil sige, hun undersøger hele kroppen.

Hun har bl.a. efteruddannet sig indenfor manuel bindevævs-behandling ”Fascial Manipulation” samt Fysioflow-træning, hvor man tager udgangspunkt i at hele kroppen arbejder sammen. Marie kan hjælpe patienter med en god dybdegående manuel behandling og eventuelle træningsøvelser indenfor flere typer af udfordringer; det kan være nakke, rygsmerter, hovedpine, diskusprolaps, knæproblemer mm.

Derudover har Marie specialiseret sig indenfor børnefysioterapi. Der ikke er så mange, der arbejder inden for børnefysioterapi i privat praksis - og hun håber FysioVendia kan være med til at sætte fokus på børn motoriske udvikling og de store effekter der er ved eksempelvis børns trivsel, sociale og faglige kompetencer.

- Jeg er meget optaget af børn og deres sansemotoriske udvikling. Jeg brænder for at hjælpe spædbørn, børn, samt deres forældre til en bedre trivsel i deres hverdag.

Marie har fordybet sig og bruger mange timer på at opnå ny viden inden for undersøgelse, behandling og træning af børn. Hun har flere samarbejds- og sparringspartnere rundt i hele Danmark, som er med til at skærpe den kliniske faglige viden indenfor børnemotorik.

Marie kan med en bred erfaring og specialiseret viden, hjælpe indenfor mange områder hos børn. Om det er det lille spædbarn, som er låst i nakken og græder meget eller det lidt større barn, som har motoriske udfordringer, så kan Marie hjælpe.

Medi-yoga:

Klinikken FysioVendia har indgået et samarbejde med fysioterapeut og yogainstruktør Nanna Hedemann.

- Her hos Fysiovendia er vi så privilegeret at kunne tilbyde det populære evidensbaseret Medi-Yoga, med dygtige Nanna, som instruktør. Os bekendt er det eneste sted i Hjørring og omegn, der tilbyder medi-yoga i privat praksis, lyder det fra Marie.

Nanna Hedeman har 20 år erfaring med at undervise i yoga. Hun vil tilbyde det eftertragtede MediYoga som er en terapeutisk form for yoga. MediYoga består af åndedrætsøvelser, simple og blide, men meget effektive fysiske øvelser, samt afspænding og meditation. Øvelserne kan laves siddende på en stol eller siddende på gulvet på en yoga måtte. Træningen foregår på små hold. så der er god mulighed for vejledning.

Yogaformen er for alle, men især godt for mennesker med kroniske smerter, åndedrætsbesvær, forhøjet blodtryk, nedsat bevægelighed, rygsmerter, smerter i led og muskler, let depression, stress, søvnbesvær med mere.

Yogaformen er dog også for mennesker, der blot ønsker at gøre noget godt for sin egen sundhed og velvære.

FysioVendia tilbyder følgende behandlinger

* Fysioterapi med vægt på manuel behandling af muskler, led og bindevæv

* Spædbarnsfysioterapi

* Børnefysioterapi

FysioVendia tilbyder følgende hold/kurser.

* Babymotorikhold: Små hold med en erfaring specialiseret børnefysioterapeut

* Børnemotorikhold. Holdet, som stimulerer børnenes sansemotoriske udvikling via leg og træning af de 3 primære sanser.

* Babymassage; kursus for hold fx mødregruppe. Det er incl en screening af barnets bevægelighed og muskelspænding, samt grundmotorik)

* Fysioflow- dynmisk yogastræk

* Medi-Yoga: meditation yoga

Annonceret indhold

Nyeste