Miljøminister Lea Wermelin.Foto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Miljøministeren kom et smut forbi: Fra rugmark til vild natur, hvor sommerfuglen boltrer sig

20. august 2021 kl. 10:30

I forbindelse med, at Miljøministeriet igangsatte en konkurrence mellem alle danske kommuner om at finde de vildeste idéer til fordel for den vilde natur i Danmark, var miljøminister Lea Wermelin torsdag på besøg i Hjørring kommune. Mødet fandt sted på et 10 ha stort markareal sydøst for parkeringspladsen ved Rugbjerg Knude Fyr.

Her viste Borgmester Arne Boelt (S), medlemmer af teknik & miljøudvalget og fagfolk fra forvaltningen miljøministeren noget af det, der foregår lokalt. Den tidligere rugmark, der nu er omdannet til vild natur, ligger mellem to naturområder, som med projektet bindes sammen til ét stort sammenhængende naturområde - blandt andet for at give den udrydningstruede engblåfugl bedre levevilkår. Overdrevene omkring marken rummer en af de største bestande af engblåfugl i landet samt andre sjældne arter som isblåfugl og violetrandet ildfugl.

Miljøministeren roste i den forbindelse Hjørring Kommune for sin indsats med projekt Naturkommunen blomstrer vildt, som har været en inspiration for alle andre kommuner.

Du kan læse mere om Miljøministeriets konkurrence på kommunens hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste