Arkivfoto: Claus Søndberg
Livet her

Nej til Byforum i Hirtshals

01. februar 2018 kl. 09:05
Opdateret kl. 11:01

Den nye forening Byforum fra Hirtshals fik nej til en ansøgning om blandt andet 300.000 kroner til en bykoordinators rejse- og mødeaktiviteter.

Et enigt økonomiudvalgafviste ansøgningen, fordi et tilskud vil skabe præcedens.

- Hvis vi giver til Byforum, skal vi også give til alle andre borgerforeninger i kommunen. Det kan vi ikke, siger borgmester Arne Boelt (S).

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Byforum udspringer af den gruppe ildsjæle, som er dybt engageret i byfornyelsesprojekterne i Hirtshals. Byforum havde også ansøgt om et fast lokale i det gamle Hirtshals Rådhus, men det afviste økonomiudvalget med henvisning til, at Byforum må søge om lokale på linje med andre foreninger og dele lokalet med disse foreninger.

Byforum holder sin første generalforsamling til efteråret, hvor halvdelen af bestyrelsen er på valg.

Annonceret indhold

Nyeste