Arkivfoto
Livet her

Ni valgt til nyt menighedråd

Skallerup, Vennebjerg og Mårup havde fælles møde med separate valg

25. september 2020 kl. 13:36

SKALLERUP: 56 var mødt op på Friskolen i Skallerup, da der var valgforsamling til valg af medlemmer til det fælles menighedsråd for Skallerup, Vennebjerg og Mårup sogne, der fra 1. søndag i advent i år skal varetage menighedsrådsopgaverne de kommende fire år.

Det nye menighedsråd skal bestå af ni medlemmer – tre fra hvert sogn.

Efter en fælles orientering delte de fremmødte sig i tre grupper, svarende til det konkrete sognetilhørsforhold og foretog valg:

Udfaldet af disse separate valghandlinger blev følgende: Valgt til medlem af rådet fra Skallerup sogn: Michael Bue Nielsen, Britta Andreasen og Rasmus Lømand Christiansen.

Valgt til medlem af rådet fra Vennebjerg sogn: Bent Pedersen, Søren Bendtsen og Inger Skamriis Andreasen.

Valgt til medlem af rådet fra Mårup sogn: Poul Nielsen, Birgit Hjortlund og Flemming Secher Boye.

På sognets hjemmeside er der flere oplysninger.

- Der er mange opgaver at gå i gang med for det nye menighedsråd. Sognepræsten har valgt at gå på pension efter 40 år i embedet, og der skal derfor ansættes ny præst. Ligeledes er der større anlægsarbejder planlagt ved alle tre kirker, som skal udføres de kommende år, oplyser Inger Skamriis, formand for Skallerup Vennebjerg menighedsråd.

Annonceret indhold

Nyeste