Livet her

Nye bump på vejen

03. september 2020 kl. 14:06

SLOTVED: Lige fra indvielsen af Slotved Dyrehave har der været problemer med for høj hastighed især ved færistene på Astrupvej ved Kræmmerens Hus og ved Danmarksgade.

Ved passage af færistene ved Præstegården, Danmarksgade og Astrupvej er der sat en hastighedszone på 20 km/t og derefter en lovbefalet hastighed max. 50 km/t.

Flere har desværre lidt for travlt.

Derfor etablerede Naturstyrelsen i samarbejde med Hjørring Kommune i september sidste år hastighedsregulerende pudebump ved Astrupvej og Danmarksgade.

Dette tiltag har ikke vist sig effektivt nok.

Hastigheden er fortsat for høj til fare for skovens dyr og for de mange besøgende i dyrehaven.

Nu har kommunen lavet nye brede bump ved Astrupvej og Danmarksgade i et forsøg på at få hastigheden ned til 20 km/t over færisterne og 50 km/t i overalt i dyrehaven.

Annonceret indhold

Nyeste