Livet her

Nye omklædningsrum i hallen - og måske nye medlemmer til idrætsforeningen?

19. august 2021 kl. 16:00

Søndag 14. august var der godt med liv på SHI’s anlæg i Højene. Dels holdt Hjørring Kommune Åbent Hus, med indvielse af seks nyopførte omklædningsrum. Disse har været hårdt tiltrængt igennem flere år, og nu endelig med politisk opbakning lykkedes det kommunen af finde midlerne til tilbygningen. Bjarne Mølgaard (V) holdt tale på vegne af byrådet, hvor han ønskede SHI tillykke med de nye faciliteter. Efterfølgende talte SHI formand, Mads Nielsen, hvor han takkede Kommunen for de nye omklædningsrum - samt også for samarbejdet med Hjørring Hallerne. Resten af dagen holdt SHI et stort Åbent Anlæg, hvor alle børn i klassetrin 0. til 5. var inviteret til at prøve sportsgrenene fodbold, håndbold og gymnastik arrangeret af SHIs engagerede trænere og ledere. Afslutningsvis blev hver deltager tildelt taske, diplom og medaljer.

115 børn var tilmeldt og de kunne sammen med forældre og søskende deltage i en hyggelig dag på anlægget med gratis hotdogs, øl og sodavand til alle samt hoppeborge, lege og oppustelig fodboldbane.

Annonceret indhold

Nyeste