Arkivfoto: Danske Spil
Livet her

Nyslået nordjysk millionær købte sin kupon i Føtex

09. august 2021 kl. 11:55
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:04

Lørdag skulle der vanen tro trækkes nye tal i Lotto. Førstepræmien blev ikke udløst, men Danske Spil har også Millionærgarantien, hvor der hver lørdag trækkes lod om 2 gange 1 million kroner blandt alle spillede rækker.

I denne uge skal gevinsterne sendes to meget forskellige steder hen. Den ene heldige vinder af en million kroner kommer fra Nordjylland og købte sin kupon hos Føtex i Hjørring. Den anden heldige vinders gevinst skal sendes meget længere, for den blev nemlig vundet af PLUS-abonnent, der er bosat i udlandet, omme på den anden side af jorden.

Det oplyser Dansk Spil i en pressemeddelelse mandag.

I Eurojackpot i fredags blev førstepræmien heller ikke udløst, men hele ni europæere ramte seks rigtige tal plus et rigtigt stjernetal - og dermed måtte de dele andenpræmien. Den ene af dem kommer fra Danmark, nærmere bestemt Helsingør.

Han har vundet en gevinst på 2.005.755 skattefri kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.

Førstepræmierne gik altså ikke i denne omgang i hverken Eurojackpot eller Lotto, hvorfor puljerne stiger til henholdsvis 570 millioner kroner og 13 millioner kroner.

Annonceret indhold

Nyeste