De fire partnere i BikeWithUs Nord fra venstre: Stine Holm, Malthe Krarup Andersen, Martin Svendsen og Kasper Nørgaard. Yderst (th.) ses kontorleder hos VestEvent, Annelise Damsgaard. Foto: Privatfoto
Livet her

Nyt firma træder til i badebyen: En ferie med fødderne i pedalerne langs vestkysten

29. april 2021 kl. 07:05
Opdateret kl. 08:12

Outdoor-virksomheden VestEvent med Martin Svendsen i spidsen har indledt et nyt partnerskab med det vestjyske rejsebureau, BikeWithUs, som tilbyder færdigpakkede cykelferier langs den jyske vestkyst.

Parterne har skabt en ny afdeling af det fremadstormende rejsebureau og stiftet selskabet, BikeWithUs Nord, som får hovedsæde i Løkken.

- Vi har allerede et hav af bookinger henover sommeren og vi glæder os til at følge udviklingen frem mod sommer, fortæller Martin Svendsen.

En ferie med fødderne i pedalerne

BikeWithUs Nord tilbyder en 4-dages cykelferie fra Slettestrand til Skagen med overnatning på Kallehavegaard Badehotel i Løkken, Montra Skaga Hotel i Hirtshals og Color Hotel i Skagen.

Cykelferien kan bookes allerede nu, og begynder fra 1. juni til 30. september 2021 Den samlede pakke inkluderer 3 overnatninger, morgenmad, program, kort og transport tilbage til startstedet i minibus.

- Vi har skabt et perfekt alternativ til udenlandsferien og klaret alt det praktiske, så vores gæster blot skal nyde cykelferien og oplevelserne undervejs, forklarer Martin Svendsen.

Mulighed for bagagetransport og cykelleje

Gæsterne har ligeledes mulighed for at få fragtet deres bagage under cykelferien, som gør oplevelsen til noget helt særligt. Sidst, men ikke mindst, så kan gæsterne også tilkøbe leje af både almindelige cykler og el-cykler under cykelferien.

Det er en ferie for alle. Dagsetaperne er på 40 til 50 kilometer, hvilket er noget, som alle kan være med til. Gæsterne cykler individuelt og dermed ikke i store grupper. Det har den fordel, at man cykler i sit eget tempo og selv bestemmer pauserne.

- Det er vigtigt for os, at cykelferien ikke kun er skræddersyet til garvede motionister - det skal være for alle, fastslår Martin Svendsen.

Cykelferien byder på en masse fantastiske oplevelser i bla. Blokhus, Løkken, Fårup Sommerland, Rubjerg Knude, Skallerup Klit og Skagen.

- Man kommer til at opleve så mange ting - og på cykel kan man komme forbi et skønt sted, hvor man slår bremsen i og stopper, det kan man ikke i bil - i bil kører man forbi oplevelserne, det gør man ikke på cykel, mener Martin Svendsen.

Man kan læse meget mere om cykelferien online på www.bikewithus.dk.

Annonceret indhold

Nyeste