Glæden er slet ikke til at komme udenom hos drengene i SHI.
Livet her

Nyt tøj til SHI-drenge satte ekstra fut under fodboldglæden

29. april 2024 kl. 06:02

Tanja Nielsen fra A-Z var på besøg i SHI sammen med Ulven Billie. Med sig havde hun tøj til U10 drengene.

Bagefter var hun ikke i tvivl om, at det havde spredt glæde blandt drengene. Lars Frøstrup Jensen fra klubben bekræfter det også gerne.

- Den støtte betyder mere end I aner, for vores drenge manglede i den grad nyt tøj. Hvis ikke der er frivillige, forældre, eller lokale erhvervsdrivende som jer, der er med til at bakke op og sponsorere, så ville vi slet ikke kunne bestå, understreger han.

Det nye tøj har da også allerede været i brug. Drengene var indløbsbørn i den 1. semifinale i Futsal mellem Hjørring og Albertslund lørdag den 20. april. Lars Frøstrup Jensen fortæller, at drengene igen får tøjet på i den kommende kamp mellem Vendsyssel FF og Hobro 28. april.

Ulven Billie var selvfølgelig med.

U10 årgangen hos SHI består af 25 drenge fra byer som Hjørring, Astrup og Bjergby.

- Hos os i SHI har vi nemlig fokus på bredden. Her er plads til alle, uanset niveau, for det er fællesskabet, der er i fokus, siger Lars Frøstrup Jensen.

Han fortsætter:

- Det skal altid være sjovt at gå til fodbold. Det skal også være med til at styrke de sociale relationer og give masser af motion. Vores 25 drenge er inddelt i 3 hold, som nu med jeres hjælp, alle har matchende tøj. Det giver en stærk følelse af at være et samlet hold.

Annonceret indhold

Nyeste