NORDJYLLAND: Det hårde vejr med vindstød af stormstyrke, som Danmark Meteorologiske Institut (DMI) varslede onsdag eftermiddag, har nu fået en tand yderligere.
I stedet for vindstød af stormstyrke lyder varslet, der gælder fra fredag eftermiddag klokken 13, nu på vindstød af orkanstyrke eller op mellem 33 og 35 meter i sekundet.
Varslet gælder for Thisted, Jammerbugt og Hjørring kommuner samt den nordligste spids af Danmark i Frederikshavn Kommune og har betegnelsen "farligt vejr".
Middelvinden forventes at blive omkring 23 meter i sekundet, hvilket er storm, men enkelte af vindstødene kan nå op i orkanstyrke.
- Vindstød af orkanstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik, lyder det i varslet fra DMI.
Resten af Nordjylland "nøjes" med stormende kuling og vindstød af stormstyrke.
Du kan følge med i DMIs varsler her
Livet her

Nyt varsel: Vindstød af orkanstyrke i Nordjylland

Den vestlige del af Nordjylland får det hårdt i nogle timer fredag eftermiddag og aften, lyder det nye varsel fra DMI

20. september 2018 kl. 13:53
Se også
Så kommer efteråret: Her rammes Nordjylland hårdest af vindstød
Annonceret indhold

Nyeste