Livet her

Og vinderen blev .......: Gymnasieelever kæmpede til idrætsdag

30. august 2021 kl. 12:06

Hjørring Gymnasiums traditionsrige idrætsdag løb af stablen fredag 27. august for at fejre skolens 149-års fødselsdag.

Alle skolens klasser dystede i forskellige discipliner som sjipning i langreb, troikaløb og trillebørslasso. Entusiasmen var særlig stor i år, fordi det endeligt igen var muligt at være sammen fysisk.

Det var tydeligt, at selvom aktiviteterne krævede både samarbejdskompetencer og kreativitet, så gik eleverne til udfordringerne med stort gå-på-mod.

Vinderne blev 2y, som formåede at bevare gejsten hele vejen igennem. Dagen blev afsluttet med fødselsdagscafé, hvor der blev hygget med flødebollekatapult og fødselsdagskage.

Annonceret indhold

Nyeste