FODBOLD: Sidste års Vendsyssel-topscorer Emmanuel Ogude sad ude i lokalopgøret mod Hobro søndag eftermiddag. Spilleren pådrog sig en skade i lysken til træning i sidste uge, og han kommer derfor heller ikke i aktion, når Vendsyssel på lørdag møder Randers. Ifølge spilleren selv er skaden dog ikke alvorlig, og derfor forventer han at træne fuldt med igen fra på mandag.
- Jeg blev skadet til træning mandagen efter landsholdspausen, men det lader ikke til at være noget seriøst. Det er bare vigtigt, at jeg er påpasselig og ikke fremskynder noget, siger Emmanuel Ogude.
Det har været sparsomt med spilletid for nigerianeren i indeværende sæson. Det ærgrer ham, at han nu bliver nødt til at vente yderligere med at komme i topform.
- Det har ikke været en god sæsonstart for mig. Jeg har haft svært ved at komme i form, siden den skade jeg fik i sidste sæson. Men sådan er det, og lige nu er mit fokus kun på at komme tilbage på banen, siger han.
Vendsyssel møder Randers på udebane i Superligaen lørdag kl. 16.
Livet her

Ogude ramt af lyskeskade

Vendsyssel-angriberen mener ikke, skaden er alvorlig

21. september 2018 kl. 12:08
Annonceret indhold

Nyeste