Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Opfordring: Køb en billet til en kamp, du ikke må komme ind at se ...

Selv om Fortunas kamp mod FC Barcelona bliver uden tilskuere, opfordres fans til at købe billet

07. marts 2021 kl. 06:45

Der er ingen tvivl om, at mange havde glædet sig til at se fodboldkvinderne i Fortuna spille på hjemmebane mod et af de helt store hold - nemlig FC Barcelona i UEFA Womens Champions League.

Men det må blive en anden gang, at publikum må møde kvinderne fra Messi’s og Martin Braithwaite’s spanske klub, for grundet de nuværende restriktioner er det ikke mulige at have tilskurere til kampen 10. marts.

- Det lykkes desværre ikke denne gang, og vi ved, at det medfører enorm skuffelse, siger Fortunas mediemedarbejder Torben Vandsted i en pressemeddelelse.

Men det skal ikke forhindre de trofaste Fortuna-fans i at se kampen, der i stedet bliver sendt live på TV3 Sport.

- Vi ved godt, at det selvfølgelig ikke er samme oplevelse som på Nord Energi Arena, men det er muligheden, siger Torben Vandsted.

De manglende entrebilletter får dog betydning for indtægterne hos klubben, og derfor opfordres fans og alle andre til at købe en ”støttebillet” i stedet.

Billetterne koster 50 kroner stykket - og der er naturligvis et ubegrænset antal billetter i denne omgang.

- Man kan, samtidig med, at man oplever kampen i omgivelser, hvor restriktionerne begrænser sig til de generelle anvisninger, glæde sig over, at Fortuna har fået en økonomisk håndsrækning, siger Torben Vandsted om støttebilletterne, der bakkes op flere af sponsorer, som knytter specialtilbud til billetkøbet.

Billetter kan købes https://flexbillet.dk/fortunahjoerring/lejj7s.

Annonceret indhold

Nyeste