Livet her

- Perfekt start på sæsonen

B75’s andethold trak længste strå mod en af divisionens favoritter

17. september 2018 kl. 13:07
HIRTSHALS: Bordtennisklubben B75 har taget hul på en ny sæson. Klubbens 2. hold spiller i 2. division. Holdet skulle torsdag 13. september spille mod Rønde, som inden sæsonstart ligger klart blandt favoritterne i divisionen.
B75 stillede med følgende spillere på holdet: Martin Lund Nielsen, Morten Iskov Christensen, Ivik Nielsen og Jordan Wykes.
Martin Lund Nielsen fra B75 fortæller:
- Kampen startede desværre med to nederlag i double til B75, så vi fik ikke den start som vi havde håbet på. Men det skulle der ændres på da! Efterfølgende vandt vi 3 ud af de 4 singler efter doublerne, så nu stod der pludselig 3-3.
Det er på sådan et tidspunkt i en kamp, hvor holdånd og samarbejde virkelig gælder. B75’s spillere formåede virkelig at holde sammen. De vandt igen 3 ud af de næste 4 singler. Så nu var stillingen 6-4 og B75 var lige pludselig tæt på en sejr.
Efter 3 singler mere, kunne sejren fejres ved at Martin slog John Sabalic i den næstsidste kamp, efter at Jordan tabte en tæt kamp mod Jakub Dorocinski, som faktisk var den eneste, der vandt kampe for Rønde.
- Ivik vandt 3/3 og viste hans høje niveau fra sidste sæson, ligeledes Morten Iskov spillede en rigtig god kamp og slog på papiret Rønde’s næstbedste spiller Michael Knudsen, og endda 3-0. Alt i alt en perfekt start på sæsonen, hvor spillernes hårde træningsindsats sommeren igennem viste sig at bære frugt, lyder det fra klubben.
Annonceret indhold

Nyeste