HJØRRING: Vennelyst Ingeniør- og Entreprenørforretning er ved at rive Hjørrings gamle politistation ned, men sådan en bygning jævnes ikke bare med jorden i løbet af nul komma fem anno 2018.
Det fortæller indehaveren af Vennelyst, Jan-Iver Christiansen, til Erhverv Hjørrings seneste nyhedsbrev.
Nedrivning har således i de senere år udviklet sig til et højt specialiseret forretningsområde, hvor der skal tages en række miljøhensyn.
- Den tid er forbi, hvor nedrivning var et spørgsmål om at banke bygningen ned og køre materialerne på lossepladsen. For Vennelyst er det blevet et særskilt forretningsområde med strenge krav til medarbejdernes kompetence, siger han til nyhedsbrevet.
- Selve nedrivningen af murene er faktisk den mindste del af opgaven. Inden vi kommer dertil, har der været en omfattende opgave med at splitte hele "indmaden" ad og sortere materialerne til korrekt bortskaffelse eller genbrug, lyder det endvidere fra Jan-Iver Christiansen.
Bygningen på hjørnet af Brinck Seidelins Gade forventes at være revet ned i slutningen af oktober - et arbejde, der løber op i et par millioner kroner.
Ifølge Hjørring Kommunes bydelsstrategi skal den snart ryddede grund anvendes til et regnvandsbassin, der kan anvendes af skatere, når det ikke optages af voldsomme regnmængder.
Livet her

Politistation får med den helt store stav

Vennelyst er ved at rive Hjørrings gamle politistation ned - og det er ikke så enkelt, som det måske lyder

25. september 2018 kl. 17:40
Annonceret indhold

Nyeste