Livet her

Positive tanker med Pernille Aalund

07. september 2020 kl. 08:36

HJØRRING: Pernille Aalund - tv-vært, forfatter og foredragsholder - gæstede i kvindeugen Butik House & Jeff i Hjørring med sit foredrag om tro, lykke og livsvalg.

Pernille Aalund gav 70 tilhørere inspiration til, hvordan man inviterer et nyt positivt livssyn ind i de gamle vaner. Hvordan man får skruet på hjernen, så det altid er det bedste man får ud af sin dag – fremfor det værste.

Ifølge Pernille stammer alle vores følelser fra vores tanker, og vores tanker kan vi råde langt mere over, end vi tror.

- Det blev en magisk aften. Vi var alle helt opløftet, og hun skabte en florlet stemning, fortæller Sanne Godtliebsen fra House & Jeff, der selv tog råd fra aftenens foredragsholder til sig:

- Du bliver, hvad du tænker. Du skal tænke det rigtige - det skaber din dag. Og Pernille gjorde noget ved os alle sammen - hun skabte virkelig noget godt. Det var helt vildt fedt.

Sanne Godtliebsen er indehaver af House & Jeff, der ligger ved Springvandspladsen. Og Sanne sørger for, at huset frister med meget mere end tøj til mænd og kvinder.

- Det skal være et sted, hvor vi skaber et livsstilsunivers. Og Pernille Aalund konstaterede efter foredraget, at huset er skabt til events - fordi der er god plads, og fordi omgivelserne i butikkens rammer giver god energi.

Annonceret indhold

Nyeste