David Lundager med sønnen Mathi Nohr Lundager og præst Vibeke Frandsen er klar til gudstjeneste på Vendelbohus søndag i lige uger. Privatfoto
Livet her

Projekt:KIRKE flytter til Vendelbohus: Endelig er der live-gudstjeneste igen

05. august 2021 kl. 14:45

HJØRRING: For 12 år siden startede Projekt:KIRKE i Hjørring, og der er holdt et utal af gudstjenester, events og koncerter.

Projekt:KIRKE havde, indtil Covid-19 ramte Danmark med nedlukning i marts 2019, til huse i det nu nedrevne gamle Vendsyssel Teater i Dronningensgade.

- Kirken har nu fået mulighed for at leje sig ind på Vendelbohus, hvor der tidligere har været holdt Julegospelgudstjenester fra 2009-2016, oplyser Davis Lundager.

Det betyder, at man i dette efterår vil kunne møde Projekt:KIRKE til gudstjenester søndag klokken 10 i lige uger på Vendelbohus.

- Første gudstjeneste er 15. august, hvor der vil være Familiegudstjeneste med et spændende program for alle generationer, blandt andet besøg af ”Onkel Nicki” sammen med Max og Mini.

- Efterfølgende vil der være lidt godt til ganen og mulighed for at hænge ud og hygge.

Ved alle arrangementer, der holdes af Projekt:KIRKE, følger vi myndighedernes aktuelle retningslinjer for Covid19. Dermed kan alle få en tryg og god oplevelse ved at gå i kirke.

Annonceret indhold

Nyeste