Det store smil var fremme da bureauleder ved Sol og Strand Gabi C. Greiner fik overrakt nøglerne til deres nye lokaler af uddeler Mogens Knudsen. Foto: Privatfoto
Livet her

Så blev nøglerne overrakt: Sol og Strand Løkken i nye lokaler

29. maj 2021 kl. 19:07

Det store smil var fremme da bureauleder ved Sol og Strand Gabi C. Greiner fik overrakt nøglerne til deres nye lokaler på Jyllandsgade 21 af uddeler Mogens Knudsen fra SuperBrugsen.

Det er Løkken Brugsforening som er udlejer af ejendommen på i alt 330 m2. Ejendommen er tegnet af arkitekt Jørgen Ussing som også er arkitekten bag turistinformationen og apoteket overfor.

Huset er fuldt udnyttet af Sol og Strand udlejningskontor med lyse og venlige lokaler til gavn for både gæster og medarbejdere.

Mogens Knudsen glæder sig over at kunne aflevere en bygning som først og fremmest passer rigtig godt ind i området.

- Den passer ind i helheden og giver et flot harmonisk udtryk og en fin velkomst til byens gæster. Vi har hermed fået samlet nogle gode aktiviteter i et center som forhåbentligt kommer hele området til gavn, udtaler Mogens Knudsen.

- Vi glæder os til det nye samarbejde med Sol og Strand og håber de må få gavn og glæde af deres nye lokaler, tilføjer han.

Annonceret indhold

Nyeste