Ann Krog og Joachim Brinck foran deres nye butik i de vante omgivelser ved siden af Garngalleriet på Sverigesvej i Løkken. Foto: Kirsten Olsen
Livet her

Så er Krog Interiør åbnet - butikken bliver startskuddet til flere

20. april 2021 kl. 09:20
Opdateret kl. 09:35

Løkken har fået endnu en skøn udvalgsbutik. Krog Interiør er åbnet på Sverigesvej - i den butik som blev ledig, da Brinck Isenkram flyttede ind på Torvet i Løkken.

- Krog Interiør er en butik med masser af spændende ting til hjemmet. Der er hyggelige stole, teak havemøbler, belysning og masser af lækkert stentøjsservice. Vi har blandt andet populære indiske murstensforme samt specielle ting fra andre dele af verden og til fornuftige priser. Desuden vil der løbende komme nye varer i butikken, fortæller ejerparret Ann Krog og Joachim Brinck.

Parret er glade for den gode placering lige ved siden af Garngalleriet Løkken og med gode parkeringsmuligheder på begge sider af butikken.

- Da muligheden for at flytte Brinck Isenkram i Løkken opstod, så vi chancen for at starte Krog Interiør som vores første butik med interiør.

Joachim Brinch viser de specielle gamle indiske murstensforme. Foto: Kirsten Olsen

For ejerne er det et helt nyt koncept, der skal prøves af, og de forventer at åbne en Krog Interiør i de samme byer, hvor de i forvejen driver en Brinck Isenkram. Familien driver virksomhederne Hillerød og Vejle Isenkram, en webshop, samt ni andre Brinck Isenkrambutikker rundt om i landet.

Ann Krog og Joachim Brinck regner med at åbne i ca. 25 byer i alt. De beskæftiger på nuværende tidspunkt 50 medarbejdere samt et antal afløsere om sommeren.

Annonceret indhold

Nyeste