Andreas Ydesen og Lasse Gram Pedersen fik nøglerne overdraget i Silesia-bæreposer - dem har Krumme gemt fra sin tid med bageri i Nørregade. Foto: Bente Poder
Livet her

Så har Krumme afleveret nøglen til sit hjem gennem 54 år

Krumme Schmidt medbragte Silesia-bærepose til hver af de to købere

01. april 2019 kl. 16:57

HJØRRING: Krumme Schmidt - byens togfører og spasmager - overdrog mandag nøglerne til Nørregade 20 til Andreas Ydesen og Lasse Gram Pedersen, der har købt ejendommen.

Den skal nu gennemgå en omfattende renovering og indrettes med nye lejligheder.

- Krumme har et viskestykke i lommen, så han kan tørre øjnene - for det bliver et bevægende begivenhed, at skulle sige farvel til et sted man har boet i 54 år, lød det fra Krumme, der sammen med Alice har boet i Nørregade og drev bageriet Silesia fra adressen i en årrække.

Han medbragte en Silesia-bærepose til hver af de to købere - og heri var nøglerne til ejendommen.

Bæreposerne var selvfølgelig pyntet med vingummibamse-poser, som Krumme erkendt for at dele ud til byens børn.

Simon Nielsen fra RealMæglerne i Hjørring deltog også i overdragelsesforretningen.

Annonceret indhold

Nyeste