Det nyere varmeværk til flis sikrer sammen med den stabile leverance af affaldsvarme, at varmeprisen fortsat kan holdes ned.
Livet her

Sådan går det med varmeprisen i Hjørring

01. september 2022 kl. 14:51

Mens mange varmeforbrugere lige nu oplever voldsomt stigende varmepriser, kan kunderne hos Hjørring Varmeforsyning ånde lettet op. Her er der foreløbig ingen planer om at hæve varmeprisen. I forvejen ligger varmeprisen i Hjørring meget lavt på 10.000-12.000 kroner om året for et gennemsnitligt hus, og den pris bliver der ikke ændret ved vinteren over.

-Vi fyrer primært med flis fra vores nyere varmeværk, og så affaldsvarme fra AVV. I kraft af vores prisaftaler, kan vi holde de nuværende priser frem til 1.7. næste år, fortæller formand for Hjørring Varmeforsyning, Flemming Simonsen.

Hjørring Varmeforsyning har også et stort gasfyret varmeværk og et tidligere kulværk, der er stillet om til træpiller, men de to værker bliver stort set ikke brugt i den nuværende situation med voldsomt høje priser på både naturgas og træpiller.

- Der er ikke os, der har hamstret træpiller, fastslår Flemming Simonsen

Hos naboerne i Frederikshavn har forbrugerne udsigt til voldsomme prisstigninger henover efteråret og vinteren.

Annonceret indhold

Nyeste