Så er der tændt op. Tommy Lundholm Kristensen fra Hjørring Pejsecenter - Pejsen.com på Frederikshavnsvej sætter fredag og lørdag fokus på: Rigtig optænding og fyring samt køb og opbevaring af brænde og vedligeholdelse af ovn og skorsten. Foto: Bente Poder
Livet her

Sæson for nærvarme og hygge

Få varme fif til din brændeovn. Hjørring Pejsecenter på Frederikshavnsvej inviterer inden for i varmen til Green Fire Days

23. september 2020 kl. 05:36
Opdateret kl. 09:13

HJØRRING: Efteråret banker på, og inden længe skal der tændes op i brændeovnen. For rigtig mange danskere er de knitrende flammer og den effektive ”nærvarme” fra brændeovnen tæt forbundet med hyggeligt samvær.

For at inspirere kunderne til at få endnu mere glæde af deres brændeovn, inviterer Hjørring Pejsecenter - Pejsen.com til ”Green Fire Days” i den kommende weekenden 25. og 26. september. Og der er gode råd og vejledning at hente - både for dem der allerede har en brændovn og for dem, der overvejer at anskaffe sig en.

- Dagene kommer til at handle om træfyrede brændeovne, fortæller Tommy Lundholm Kristensen fra Hjørring Pejsecenter - Pejsen.com

En række aktiviteter vil sætte fokus på: Rigtig optænding og fyring, køb og opbevaring af brænde samt vedligeholdelse af ovn og skorsten. Desuden byder dagene på konkurrencer samt smagsprøver fra forskellige grill. Der er blandt andet mulighed for at vinde en Morsø-brændeovn.

- Størstedelen af vores kunder bruger deres brændeovn til at hygge sig med i den kolde tid, og glæden bliver kun endnu større, når brændeovnen er godt vedligeholdt og man bruger det rigtige brænde, siger Tommy Lundholm Kristensen.

Der er gode råd og vejledning til dem, der allerede har en brændeovn og til dem, der overvejer at anskaffe sig en. Foto: Bente Poder

Deler viden og erfaring

Hjørring Pejsecenter - Pejsen.com er medlem af Danske Pejsebutikkers Brancheforening og ”Green Fire Days” holdes i alle butikker landet over.

- De danske pejsebutikker kan tilbyde en service og en rådgivning, som forbrugerne ikke kan få andre steder. Uanset om man står over for at købe sin første brændeovn eller har haft brændeovn i mange år, kan vi bidrage med viden og gode råd. Brændeovnene har udviklet sig meget inden for de seneste år, understreger Tommy.

- Moderne teknologi og enkel betjening gør det nemmere for brugerne at tænde op, og derefter kan de bare læne sig tilbage og nyde synet af flammerne.

- Køb af det rigtige brænde og korrekt opbevaring af brændet er et andet vigtigt område, som forbrugerne skal være opmærksomme på. Også her ved vi, hvordan man gør det bedst og nemmest for sig selv.

- Vi vil gerne dele ud af vores viden, og derfor er det livet med en brændeovn som hjemmets samlingspunkt, der er i højsædet under ”Green Fire Days”. Vi håber, kunderne tager godt imod muligheden, så vi kan gøre Green Fire Days til en årlig, tilbagevendende tradition, tilføjer Tommy Lundholm Kristensen.

Totalløsninger

Hjørring Pejsecenter sælger, leverer og monterer totalløsninger til kunden.

- En pejs i et nyt hjem kan være en stor investering, og derfor er det ekstra vigtigt, at man får en god rådgivning fra begyndelsen. Vi vil gerne have kunderne ind i butikken, inden de begynder at bygge - eller bygge om. På den måde får vi alle de praktiske detaljer med fra begyndelsen.

Både træfyrede pejse og gas-pejse er populære løsninger i de nordjyske hjem. Og begge dele kræver rådgivning fra første færd.

En gas-pejs er også en populær løsning i hjemmene. Den er let og bekvem at aktivere - et klik på fjernbetjeningen, og så er der ild i pejsen.  Foto: Bente Poder

Showroom i Nørresundby på vej

Tommy Lundholm Kristensen etablerede Hjørring Pejsecenter i 2001 og firmaet går hermed stærkt mod 20 års jubilæum næsten år.

Gennem årene har han og teamet sørget for nærvarme til at stort antal hjem landet over.

- Jeg begyndte i branchen i 1996, da jeg kom i lære i en pejseforretning i Aabybro som salgsassistent. Min skoleopgave gik på at åbne en butik i Hjørring. Da forretningen i Aabybro lukkede i 1999, fandt jeg min opgave frem - og efter 14 dage var jeg i gang, smiler han og tilføjer, at han lige nu er i gang med at etablere showroom i Nørresundby.

Tommy Lundholm Kristensen er fra Frederikshavn, og er uddannet teknisk assistent inden for bygge- og anlæg, og har desuden arbejdet fem år i Forsvaret.

God placering i Hjørring

Tommy etablerede oprindelig Hjørring Pejsecenter på Vandværksvej 4.

Tommy Lundholm Kristensen etablerede Hjørring Pejsecenter i 2001 og firmaet går hermed stærkt mod 20 års jubilæum næsten år. Foto: Bente Poder

- I 2007 flyttede vi i lokaler på Farøvej, og i 2015 rykkede vi til Frederikshavnsvej med showroom og butik. Med den nuværende placering opnår vi god synergieffekt med de andre forretninger.

Teamet i Hjørring og Nørresundby tæller ni mand samt to eksterne konsulenter, der varetager rådgivning, salg og montering. Hertil kommer eksterne samarbejdspartnere, der hentes ind efter behov til murer- og el-arbejde.

- Inden for gas-området samarbejder vi med Nordjysk VVS, der laver alle vores gasinstallationer.

Annonceret indhold

Nyeste