Livet her

Se video - Det gyngede i badebyen: Modeshow og Abba-hits

30. august 2021 kl. 12:00
Opdateret 31. august 2021 kl. 10:41

Musik i Den Gamle Badeby blev en helt i gennem ”Løkkendarisk” dag.

Den startede allerede om formiddagen hvor klovnen Njetski klovnede og lavede ballondyr til stor fornøjelse for det helt unge publikum.

Løkkens butikker viste efteråret hotteste mode ved et storslået modeshow. Konferencier Kirsten Søndergaard stod for at præsentere de oplagte modeller gennem showet. Formanden for Løkken.dk Stefan Karlborg, som i øvrigt selv var med på den røde løber, var ovenud tilfreds med forløbet.

- Vi er så glade og tilfredse. Det gik både friskt og professionelt. Vore naturlige modeller har begge ben plantet, om ikke på jorden, så solidt på den røde løber. Løkkens butikker kan noget særligt med modeshow. Foruden vore lokale modeller var der modeller helt fra Odense, der kom for at være med, udtalte Stefan Karlborg efterfølgende.

Det var Butik Martens, Basic på Torvet, Cool Kids, Kalstrup og Blondehuset der stod for modeshowet.

- Og nu er vi klar til musik, udbrød formanden.

Og det var Løkken i den grad. Eftermiddagen og aftenen igennem helt til mørket var faldet på kl. 22 var der storhygge og dans til, på skift, Jack Flash and The Comets, Anders Blichfeldt og til slut Abba Revival Band.

Annonceret indhold

Nyeste