Livet her

Se video og billeder: Veterantræf med nostalgi for alle pengene

11. august 2021 kl. 16:00

Mere end 60 biler, motorcykler og traktorer havde fundet vej til det store veterantræf i Sindal i anledning af byens 150 års jubilæum. Der blev sparket dæk og snakket meget om dengang, der var rigtige biler!

Veterantræffet trækker altid et stort publikum, og i år var ingen undtagelse, selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side. De gamle biler, motorcykler og traktorer ankom allerede klokken 9, hvor træffets koordinator Villy Nielsen og frivillige hjælpere anviste plads på Nørre Torv til de mange køretøjer.

Til de morgenfriske udstillere og publikum var der gratis kaffe og rundstykker fra Bageri Ingeborg. Mens publikum og ejerne af veterankøretøjerne fik en god snak, sang og spillede den akustiske duo Trine og Tillebæk, og til stor glæde for børnene uddelte Sindal InnerWheel gratis popcorn.

Veterantræffet var i år arrangeret af Sindal Handelsstandsforening, Sindal Borgerforening og Hjørring Veteranklub.

Annonceret indhold

Nyeste