Jørgen Bing er i øjeblikket ene i byrådet om at repræsentere SF.Arkivfoto: Kurt Bering
Livet her

Seks på listen: Disse SF’ere vil gerne i byrådet i Hjørring

02. marts 2021 kl. 13:00

Kommunalvalget begyndes så småt at kunne skimtes i horisonten, og søndag aften fandt SF i Hjørring en del af de kandidater, som skal stilles op.

Det skete ved et virtuelt møde, hvor man både holdt generalforsamling og opstillingsmøde.

Ikke overraskende blev spidskandidaten igen Jørgen Bing, Tårs.

De fem øvrige på listen er:

* Anette Bæk, Hjørring

* René Bjerre Andersen, Hjørring

* Anna-Mette Skovgaard Pedersen, Tornby

* Asger Jensen, Hjørring

* Dorte M. Nielsen, Løkken

Formanden for SF Hjørring, René Bjerre Andersen, der altså selv er på listen, forklarer, at der vil komme flere på opstillingslisten frem mod valget. I øjeblikket er SF kun repræsenteret ved Jørgen Bing i byrådet.

- Vi gå efter minimum at få to valgt ind i byrådet. Jørgen bliver jo ikke yngre, og vi vil gerne have en lært op i det politiske håndværk, lyder det fra den lokale formand.

Han peger på, at SF blandt andet vil gå til valg på klima og grøn omstilling samt muligheden for at forældre i Hjørring Kommune kan få et tilskud til at passe egne børn derhjemme.

Annonceret indhold

Nyeste