Arkivfoto: Bente Poder
Livet her

Skal de have lov at svinge ketcheren igen? Nu gæster V-gruppeformand badmintonhallen i Hjørring

05. marts 2021 kl. 16:00

Af hensyn til den fysiske og mentale trivsel hos især børnene, opfordrer Danmarks Idrætsforbund til, at den indendørs idræt bliver genåbnet i den næste udfasning af coronarestriktionerne. Mandag den 8. marts vil Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, besøge Hjørring Badminton Klub, der ikke har kunnet tilbyde badmintontræning siden 15. december 2020. Her vil han mødes med klubbens formand og trænere/spillere for at høre mere til konsekvenserne af nedlukningen, og hvordan klubben ville kunne genåbne på en forsvarlig måde, hvis den fik lov.

DIF’s argumenter i forhold til en genåbning af den indendørs idræt er blandt andet:

• En åbning af indendørs idræt er et meget vigtigt værktøj i forhold til at rette op på den stigende fysiske og mentale mistrivsel blandt især børn og unge.

• Nye tal fra Syddansk Universitet viser, at de 6-16-årige i gennemsnit kun er fysisk aktive i 32,6 minutter om dagen, og hele 88 procent af de adspurgte lever ikke op til anbefalingerne om 60 minutters daglig fysisk aktivitet under nedlukningen. Herunder er stort set alle de 6-16-årige mindre fysisk aktive end før nedlukningen, og de fleste er også mindre fysisk aktive end under første nedlukning i foråret 2020 (tal inden genåbningen af den udendørs idræt)

• Blandt unge føler hele 40 procent sig ensomme, og 44 procent føler sig stressede. En markant stigning fra første nedlukning, og en yderligere åbning af foreningsidrætten kan være med til at styrke den mentale sundhed.

Annonceret indhold

Nyeste