HIRTSHALS: Slagter Winther i Hirtshals genåbner onsdag 12. september med nye ejer og under det samme navn.
Køberen er indehaveren af Spar Hirtshals, Rene Ejstrup, som nu får sin daglige gang i to dagligvarebutikker i byen.
- Jeg gør det her meget for byens skyld, og nu prøver vi at vende bøtten og give butikken i Hjørringgade en ekstra skalle. Det er en 84 år gammel institution og kæmpe attraktion, der lukkede og det vil være et tab for byen, hvis Slagter Winther fortsat er lukket, udtaler Rene Ejstrup umiddelbart efter at han har fået udleveret nøglerne til sin nye dagligvareforretning.
Den tidligere indehaver Karl Chr. Lunden lukkede forretningen 11. august 2018, og det gjorde han hovedsageligt på grund af stærkt faldende salg til norske kunder som følge af en svag norsk valuta.
Tidligere skabte norske kunder 70 procent af omsætningen hos Slagter Winther, men den omsætning var halveret ved lukningen.
- Vi ændrer lidt på konceptet og vi vil henvende os meget mere til de lokale i Hirtshals. Så skal turistomsætningen være flødeskummet, siger Rene Ejstrup.
Han oplyser at en forbedret aftale med Dagrofa vil være med til at støtte grundlaget for den videre drift af Slagter Winther, hvor der fortsat skal være slagterafdeling, delikatesse, vin og spiritus blandt dagligvare udbuddet.
Derfor følger maskiner og andet inventar fra den tidligere forretning med i købet.
- Åbningen bliver også med det samme personale. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang, og håber vi på at få lokal opbakning til det, udtaler Rene Ejstrup.
Livet her

Slagter Winther genåbner

Spar-købmand i Hirtshals holder liv i den 84 år gamle "kød-institution"

03. september 2018 kl. 08:36
Annonceret indhold

Nyeste