Arkivfoto: Peter Broen
Livet her

Stor, lokal håndbold-cup ser sig nødsaget til at komme med ”trist meddelelse”

26. august 2021 kl. 10:44

Tornby Cup, der blev corona-aflyst i 2020, skal efter planen afvikles midt i september med deltagelse af omkring 200 håndboldold, ser sig nødsaget til at komme med det, de selv betegner som en ”trist meddelelse”.

Der er dog ikke tale om en aflysning, men ændringer i afviklingen af turneringen:

- Der er et stigende smittetal blandt de unge i hele landet, efter skolerne er starte op igen efter ferien, flere sogne er og bliver nedlukket på grund af høje smittetal. Det vil forsøge at tage højde for, ved at ændre på indtagelse af måltider, og aflysning af diskotek, ledertræf og svømmehal, oplyser turneringsleder Henning Sigsgaard på cuppens facebook-side.

- Til frokost plejer spillerne at blive kørt til Tornby Skole og spise (ved Tornbyhallen). Det gør de ikke i år for ikke at samle 2.000 mennesker et sted, forklarer han endvidere.

Ændringen betyder, at deltagerne får et afslag i deltagergebyret på godt 100 kroner.

Aftensmaden plejer at blive indtaget på Tornby Skole, men i år bliver maden bragt ud på de skoler, hvor man er indkvarteret og indtages der.

- Det kan godt være I syntes det her er en ”træls” beslutning, det syntes vi også, men for vores alle samens sikkerhed, har vi valgt sådan. Det er vel også Håndbolden der er det vigtigst, og den har vi ikke ændret på, understreger Henning Sigsgaard.

Kan man ikke leve med disse ændringer, så kan man vælge at melde helt fra - men så skal det ske senest 30. august.

Annonceret indhold

Nyeste