Arkivfoto
Livet her

Stor politiudrykning i Hjørring: Slagsmål og efterladte knive

Melding om større slagsmål på Jernbanegade midt i Hjørring

30. september 2021 kl. 21:41

HJØRRING: Torsdag eftermiddag mødte politiet talstærkt op på Jernbanegade i Hjørring med både patruljevogne, hundevogne, civilpoliti og indsatsledere.

Klokken 16.34 modtog de en anmeldelse om, at flere personer var i slagsmål midt på gaden, og at flere skulle være set med knive.

Da politiet ankom, var der ikke længere slagsmål i gang, men de mødte fem personer, som de tog fat i.

- Vi undersøgte selvfølgelig dem og køretøjet deroppe. Vi undersøgte også området, siger vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi .

Politiet fandt to knive, som var smidt i området, men foreløbig er ingen personer sigtet i sagen.

- Ingen er kommet til skade, og ingen vil medvirke til sagens opklaring, siger vagtchefen.

Personerne, som menes at have været indblandet i slagsmålet, er alle fra Vendsyssel. Politiet ved ikke, hvad der var årsag til balladen.

Nu prøver politiet af finde ud af, hvad der præcist skete.

- Det er klart, at vi skal undersøge sagen nærmere, siger vagtchefen.

Annonceret indhold

Nyeste