Pia Horshauge fra Hirtshals er på vej hjem med en lækker horneFiskeanretning. Pia støtter altid op om horneHjælp til gavn for landets mange hjemløse. Foto: Niels Helver
Livet her

Stor succes med Take Away til fordel for Hus Forbi

02. april 2021 kl. 13:05
Christoffer og Nickolaj på vej med horneFiskeanretninger til den stadige strøm af biler til drive-in take away. Foto: Niels Helver

Med stor succes har eleverne på Horne Efterskole gennemført indsamlingsprojektet horneHjælp til fordel for hjemløseorganisationen Hus Forbi. Normalt foregår indsamlingen med et væld af aktiviteter, der strækker sig over en hel uge i efteråret. Da det ikke kunne lade sig gøre grundet corona, tænkte skolen ud af boxen. Var der andre indsamlingsmuligheder, så efterskoleeleverne også i år kan hjælpe de mere end 6.000 hjemløse til en bedre hverdag.

Som erstatning blev der afholdt et sponsorløb sidste efterår, hvor der på forskellig vis blev indsamlet ikke mindre end 50.000 kroner, og i forrige uge var der to store Take Away arrangementer.

Det er skolens køkkenchef Allan Vinther Granfeld og souschef Luca Giovanni Tosto, der sammen med skolens elever blandt andre Nickolaj og Christoffer, der har sørget for, at der er burgere og fiskeanretninger til take away. I alt 600 burgere og 300 fiskeanretninger. Foto: Niel

Om onsdagen blev der på skolen tilberedt og solgt 600 af de eftertragtede horneBurgere, der består af hornepulledpork med gris fra Ulvhøj Økobrug, maltbolle, kålslaw, BBQsauce og kryddermayo. Salget indbragte 20.000 kroner.

I forrige uge blev der solgt 600 af de eftertragtede horneBurgere. Alle indtægter fra salget går til hjemløseorganisationen Hus Forbi. Foto: Horne Efterskole

Om fredagen var der horneFiskeanretning, som er en kold fiskeanretning bestående af diverse friskfanget fisk fra det lokale hav, røgede delikatesser, dressing og friskbagt brød. Her blev der solgt 300 anretninger, der indbragte 30.000 kroner.

Efterskoleeleverne kan nu glæde Hus Forbi med en donation på i alt 100.000 kroner, hvilket er et særdeles flot resultat. Penge som er indsamlet uden, at der har været de normalt hundredvis af besøgende på skolen til de mange indsamlingsarrangementer.

HorneHjælp har siden 2016 indsamlet mere end 750.000 kroner til Hus Forbi. Nu kan de stolte elever så lægge årets indsamling på 100.000 kroner oveni.

Det var drive-in take away, da maden blev afhentet på forud fastlagte tidspunkter på Horne Efterskole. Foto: Niels
Annonceret indhold

Nyeste