Livet her

Sving i ketsjerne: Skoleelever havde badminton på skemaet

30. august 2021 kl. 11:02

Bjergby-Mygdal Badmintonklub havde tirsdag, onsdag og torsdag besøg af Bjergby-Mygdal skoles elever fra 0. til 6. klasse.

- Der var badminton på skoleskemaet. Torsdagen blev afsluttet med en skole turnering for 4. ,5. og 6. klasse, oplyser Rene Szast Thomsen, der takker Benedikte, Anna og Emil Brink fra DGI i Nordjylland for et fantastisk program til børnene.

Arrangementet fik økonomisk støtte fra Hjørring kommune.

Mandag aften var Bjergby-Mygdal Badminton klub voksenfjer hold på banen med 25 spiller ud af 33 spillere.

- Og onsdag aften havde vi vores nye Voksenfjer-hold på banen, hvor der var mødt 21 friske spillere op til en gang badminton med masser af sjov og hygge. Vores motionister er også så småt kommet i gang i løbet af ugen, og de nyder igen af komme ind i hallen, tilføjer Rene Szast Thomsen.

Fredag tog klubben hul på den tekniske træning for de ældste ungdomspillere og spillere fra andre nordjyske klubber, der gerne vil have lidt ekstra træning.

I weekenden havde klubben tre spillere til stævne i Svenstrup, hvor der blev spillet nogle gode og tætte kampe.

Emilia Løth stillede op i U 15 C og fik en flot 1. plads i dame double, og en 3. plads i mix double.

Anton Schusler deltog også, og det var et af hans første stævner. Han fik nogle rigtige gode og tætte kampe i U 11 D.

Kristoffer Helenius Thomsen stillede op i U 11 A hvor han vandt en flot 2. plads i herre single og herre double.

- Søndag fik vi skudt vores miniton i gang med syv børn med forældre/bedsteforældre. Der blev leget, øvet lidt skud med ballon og bold, og sidst men ikke mindst blev der også hygget, tilføjer Rene Szast Thomsen.

Annonceret indhold

Nyeste