Sygeplejestuderende Jannie Leed får overrakt gavebevis af Karina Krog Vangsgaard og Merete Gert Nielsen på vegne af sin klasse.
Livet her

Sygeplejestuderende fra Hjørring løb 650 km - slutspurten sættes ind på Zwei Grosse ...

05. maj 2021 kl. 12:00

Karina Krog Vangsgaard og Merete Gert Nielsen ville gøre noget ekstra for deres studerende i denne tid, hvor store dele af undervisningen foregår hjemme bag skærmene. Det blev til et løb på knap tre km. omkring UCN’s campus på Skolevangen i Hjørring med spørgsmål undervejs relateret til de studerendes uddannelse og med sjove facts om underviserne.

På tre uger endte de studerende med at gennemføre ruten hele 217 gange, hvilket svarer til lige godt 650 km.

- Sygeplejeløbet handler ikke om at komme først, men om at så mange som muligt gennemfører. Den klasse med flest deltagere vinder. Vi kunne se et behov for at gøre noget ekstraordinært for det sociale, og det har været fantastisk at se, hvordan de studerende har taget initiativet til sig. De melder tilbage, at aktiviteter som denne er med til at give sammenhold i klassen, og det har stor betydning for fastholdelsen, fortæller de to initiativtagere.

Lokale og landsdækkende virksomheder har i stor stil bakket op med præmier. Vinderpræmien – en tur for hele klassen på Zwei Grosse Bier Bar til en værdi á 5.000 kr. – løb H19SA fra 4. semester med. De kunne også glæde sig over et halvt års abonnement på undervisningsportalen medeasy.dk.

Den store succes kan meget vel gøre Sygeplejeløbet til en tilbagevendende begivenhed – også når de studerende får lov til at komme tilbage på fuld tid på campus.

- Vi prioriterer samværet og relationen til de studerende højt på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring. Både fordi det er væsentligt i forhold til rekruttering og fastholdelse, men også fordi vi mener, at uddannelsen bliver bedre, når vi giver noget af os selv og samarbejder og samskaber med de studerende. Det er Sygeplejeløbet et godt billede på, forklarer Sanne Holm, leder af UCN’s sygeplejerskeuddannelsen ii Hjørring.

Annonceret indhold

Nyeste