Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Teatercafeen Hos Uffe er klar til teatersæsonen

Cafeen opfordrer gæster til at bestille og betalt online for undgå kø i baren og sikre corona-afstand

06. september 2020 kl. 05:08

HJØRRING: Teatersæson starter snart for alvor på Vendsyssel Teater. Første forestilling er egenproduktionen ”Kiksekartellet” som har premiere den 17. september.

Fra teaterets side gør man meget for at overholde alle krav ang. corona-afstand, og i Teatercafeen Hos Uffe har man selvfølgelig samme fokus. Der er god afstand mellem bordene og hygiejne og håndsprit har stor bevågenhed hos personalet i cafeen.

- For at undgå at publikum stimler sammen i for store gruppen, bliver servering i pausen fordelt på tre steder i huset, og der bliver kraftigt opfordret til at forudbestille sine drikkevarer til pausen. Man må selvfølgelig også stadig gå i baren, men håbet er at med stort fokus på forudbestilling, vil man kunne mindske køen ved baren, lyder det i en pressemeddelelse fra caféen.

Det er muligt at forudbestille pausedrinks enten i forbindelse med, at man spiser i cafeen inden forestillingen – eller når man kommer lige inden forestillingen – eller online hjemmefra på www.hosuffe.dk

- Da vi havde lukket i foråret på grund af corona, solgte vi rigtig meget take-away mad, og opdagede i den forbindelse, at vores kunder var rigtig gode og meget glade for at kunne bestille og betale take-away direkte på nettet, så dette koncept har vi nu udvidet til at gælde både menuer og drikkevarer i forbindelse med teaterforestillinger, siger restauratør Uffe Nielsen.

- Det er også dejlig let for os, når det er bestilt og betalt på forhånd, så vi håber, teatergæsterne vil tage konceptet med at forudbestille mad og drikke online til sig.

Og noget tyder på det, for i forbindelse med Sommer-cabaretten i Teatercafeen Hos Uffe i juli og august, blev cirka 70 procent af de 400 solgte spisebilletter solgt via online-systemet.

Annonceret indhold

Nyeste