Livet her

Tiden skruet tilbage i Hjørring

Stygge Krumpen Marked skabte liv ved Springvandspladsen

03. september 2018 kl. 11:03
HJØRRING: Selv om Stygge Krumpen Dagene, som blev søsat for nogle år siden, er skrumpet i omfang og har ændret navn, så kan det stadig lokke folk til midtbyen.
Arrangementet hedder nu Stygge Krumpen Marked og holdes blot i nogle få timer en enkelt dag, nemlig lørdag.
Hjørring Produktionsskole, EUC Nord, UNOKaffebar og Hjørring Handel gik sammen om at omdanne Springvandspladsen til en kulisse med ægte middelalder-stemning.
Med boder, bål, musik og flotte kostumer var det ingen sag at tænke sig tilbage til middelalderen
I boderne var der blandt andet bagværk, egen produktion af pølser, grøntsager, suppegryde, honning, kager, knive, livseliksir, marmelade, sennep og en spåkone. Børnene kunne også få malet flotte, vellignende sår på huden, så der var sikkert en del af de små poder, der ikke ville i brusebad weekenden over ...
Annonceret indhold

Nyeste