Livet her

Tirsdagsklubben på sporet med Krumme

Bispecenteret fik tirsdag besøg af Krumme, der kiggede tilbage i tiden - og inviterede på en togtur gennem Hjørring

13. september 2018 kl. 08:39
HJØRRING: Krumme Schmidt - eventmager, spasmager og togfører - har besøgt Bispecenterets tirsdagsklub.
Krumme var for lang tid siden blevet spurgt, om han ville komme og fortælle om alt det, han laver for Hjørring.
- Nej, hvor var det hyggeligt at møde disse dejlige mennesker i tirsdagsklubben. Det blev til et par dejlige timer, konstaterede Krumme efterfølgende.
Og kontakten til Tirsdagsklubben er ikke brudt. Krummes besøg mundede nemlig ud i en invitation fra Krumme til en togtur gennem Hjørring, når deltagerne mødes næste tirsdag.
- Vil I gerne, hvis jeg kommer ned til jer med toget, så kan de af jer, der kan kravle ombord få en tur gennem byen.
Og den ide synes alle godt om.
- Vi aftalte, hvis der ikke regner på tirsdag 18. september, komme Krumme og henter de forventningsfulde pensionister til en tur i toget.
Mødet i tirsdagsklubben bød både på fællessang, kaffe og kage - og farverige og sjove historier fra Krummes tid i Hjørring Handels tjeneste.
Krumme havde en masse billeder med. Hvert billede havde en historie, som han fortalte om, og flere af deltagerne kunne godt kunne huske nogle af de forskellige begivenheder. Blandt andet blev der snakket om rollatortræf og Krummetoget i mange situationer.
- Krumme havde på fornemmelsen, at klubbens medlemmer nød hvad de så og hørte. Der blev talt meget om Krummetoget, de synes, det var et fint tog og godt for byens børn.
Og nu får deltagerne altså også selv mulighed for at få en tur i det populære tog.
Annonceret indhold

Nyeste