Livet her

To biler i frontalkollision – 83-årig slemt tilskadekommet

Uheldet skete, da den ene af de to biler kom over i den modsatte vejbane

01. juli 2021 kl. 17:30
Opdateret 02. juli 2021 kl. 08:31

HJØRRING: En 83-årig mand blev alvorligt kvæstet og kørt til Regionshospital Nordjylland i Hjørring efter et færdselsuheld i Hjørring.

Det fortæller vagtchef Mads Hessellund fra Nordjyllands Politi.

Politiet fik meldingen om uheldet 15.59. Meldingen gik på, at to personbiler var kørt frontalt sammen på Ringvejen i Hjørring.

Bilerne kom kørende i retning mod hinanden, og den ene af de to biler var så kommet over i modsatte vognbane, hvorefter det frontale sammenstød skete.

Meldingen lød også på, at der skulle være fastklemte, men da politiet kom frem, var det kun den anden implicerede bilist, en kvinde på 67 år, der var fastklemt.

Hun kom dog relativt hurtigt ud af sin bil, men er efterfølgende kørt til hospitalet for at blive tjekket for mulige skader.

En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet og for om muligt at fastslå en årsag til det voldsomme sammenstød.

Sent tirsdag aften meldte vagtchef Mads Hessellund, at den 83-åriges tilstand var stabil, og at han var uden for livsfare.

Se også
Bilist påkørte ulovlig knallert og endte i et hus
Se også
Ung kvinde var i livsfare - nu har vanvidsbilist fået sin dom
Annonceret indhold

Nyeste