VBIs førstehold byder op til topkamp og masser af hygge på Vrå Stadion. Foto: Privatfoto
Livet her

Topopgør på Vrå Stadion: - Vi gør lidt ekstra ud af kampen

01. maj 2022 kl. 06:30

Når Vrå-Børglum Idrætsforenings førstehold i fodbold fredag 6. maj klokken 18.30 byder Nørhalne op til dans på Vrå Stadion, bliver det med masser af hygge og stemning på sidelinjen.

- Kampen er jo et topopgør i serie 4. Vi har 10 point på andenpladsen, mens Nørhalne har samlet præcis det samme antal point sammen på tredjepladsen, så det er en kamp med ganske stor betydning for begge hold, påpeger træner for VBI, Troels Trudslev.

En topkamp på en dejlig forårsaften og på et idrætscenter, der er toptrimmet, kan næsten ikke blive mere perfekt.

- Alligevel har vi ønsket at gøre lidt ekstra ud af kampen. VBIs U12 drenge spiller forkamp på den ene af vores to kunstgræsbaner mod Skallerup-Vennebjerg IF, og her ved vi fra tidligere, at rigtig mange forældre og andre interesserede dukker op. Og når så Prebens Drenge og Idrætscenter Vendsyssel disker op med den populære stadionplatte med lækre grillstegte pølser og kolde fadøl i hanerne, så er der alle mulige grunde til møde op til hygge, stemning og så selvfølgelig topopgør i serie 4, siger Troels Trudslev.

Annonceret indhold

Nyeste