Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Livet her

Tornby: Foredrag om Højskolesangbogens historie

05. september 2018 kl. 08:54

Stik imod, hvad vi ofte fortæller hinanden, er danskerne et folkefærd med stor sangglæde.

Derfor har vi utroligt mange forskellige sangbøger. Lige fra den Indre Missionske Hjemlands Toner til den socialistiske Arbejdersangbog. Men en af de mest elskede og indflydelsesrige sangbøger er Højskolesangbogen. Måske fordi den favner alle åndsretninger i landet - med både salmer og socialistiske kampsange side om side er sangbogen blevet den mest udbredte sangbog i landet.

Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 og er kommet i 18 udgaver siden da. Nu arbejder et nyligt nedsat udvalg på at sammensætte udgave nr. 19.

I et foredrag den 13. september kl. 19.30 i sognegården i Tornby gennemgår Sara Dommerby Toft Højskolesangbogens historie, med sjove anekdoter og

udblik til de strømninger, der har påvirket den snart 125 år gamle, men stadig nye sangbog. Og mon ikke vi får tid til at synge en enkelt sang undervejs.

Annonceret indhold

Nyeste