Livet her

Tornby: Kunst med Anders Hegelund

02. september 2018 kl. 07:19

Billedkunstneren Anders Hegelund har netop åbnet en udstilling i Tornby-Vidstrup Sognegård.

Anders Hegelund er født i 1938 og vokset op i Hjørring. Efter realeksamen på Hjørring Gymnasium tog han svendebrev som tømrer og efterfølgende bygmestereksamen på Teknisk Skole i Aalborg, og uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1964. Her var Anders Hegelund tilknyttet indtil han i 1975 etablerede sig med eget arkitektfirma. Siden lukningen af tegnestuen i 2007, har Anders Hegelund været aktiv billedkunstner.

Anders Hegelund er aktivt medlem af Kunstnersamfundet. I 1980 blev han medlem af foreningen af Industrielle Designere i Danmark. Fra 1981 til 1985 var han medlem af Statens Kunstfonds Repræsentantskab, og fra 1985 til 1988 medlem af statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning. Fra 1987-90 var Anders Hegelund medlem af Akademirådets Jury, og fra 1987 til 1990 medlem af Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Endelig var han fra 1987 til 1991 medlem af bestyrelsen for foreningen af Industrielle Designere i Danmark. Anders Hegelund har udstillet i bl.a.:

Frederiksberg Hospitals Kunstforening.

Velux A/S´s Kunstforening.

KN Gallery, Frederiksberg.

C7 Gallery og C9 Art to Go, København.

Udstiller fast på Frederick Fine Art Gallery, Ft. Lauderdale, Florida, USA

Udstillingen kan ses i Tornby-Vidstrup Sognegård i forbindelse med arrangementer, møder mv. eller ved henvendelse til menighedsrådets formand Henrik Hegelund.

Annonceret indhold

Nyeste