Arkivfoto: Henrik Bo
Livet her

Tre sigtelser i et hug: Ung bilist stoppet på Tårs-kanten

10. august 2021 kl. 16:30

Mandag 9. august ved 03-tiden standsede politiet en bilist til kontrol på Terpetvej i nærheden af Tårs. Da der var mistanke om påvirket kørsel, udførte ordensmagten en narkometertest, der indikerede, at den 22-årige mandlige bilist tilsyneladende var påvirket af kokain under kørslen.

Det oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

En alkometertest gav ligeledes udslag i sådan en grad, at hans promille var klart over den lovlige grænse på 0,5.

Betjentene observerede derudover ved opslag i politiets IT-systemer, at bilisten var frakendt førerretten i forbindelse med en tidligere hændelse.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Politiet opfordrer folk til at hjælpe med at hindre spritkørsel - sådan kan du hjælpe:

* Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.

* Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.

* Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Annonceret indhold

Nyeste