Livet her

Tre sølvræve med sved på panden og metal om halsen

Hold fra LIUF Løb rendte med sølv i deres aldersgruppe ved Copenhagen Half Marathon ’18

17. september 2018 kl. 13:35
HJØRRING: LIUF Løb fra Hjørring havde en del udsendinge i hovedstaden, da der i weekenden var Copenhagen Half Marathon ’18 med mere end 20.000 deltagere.
I alders-gruppen 65 - 70 år dannede LIUF-trioen Frank Haagensen, Niels Arp-Nielsen og Poul Steen hold - og de tog betegnelsen "sølvræve" ganske bogstaveligt: I en samlet tid på 5.38.06 vandt de nemlig DM-sølv i klassen.
Individuelt vandt Niels Arp-Nielsen endvidere bronze i tiden 1.42.07
Poul Steen blev nr. 7 i tiden 1.44.37, mens Frank Haagensen blev nr. 95 i tiden 2.11.22
Der var ialt 194 til start i denne aldersgruppe.
- De øvrige løbere fra Liuf klarede sig alle flot og havde en god oplevelse, lyder det fra Niels Arp-Nielsen.
Holdet fra Vejle der vandt guld havde en samlet tid på 5.26.20 - individuelt blev de nr. 5, 11 og 34.
Annonceret indhold

Nyeste