Arkivfoto
Livet her

Turister sætter vandtrykket under pres: Ny ledning skal løse problemet inden sommerens rykind

Hjørring Vandselskab er i gang med at opgradere vandledningen til sommerhusområder

22. april 2021 kl. 17:00

HJØRRING: Hjørring Vandselskab er gået i gang med at opgradere vandledningen til sommerhusområderne i Lønstrup, Nørlev og Skallerup.

- Vi arbejder sammen med Arkil om at lægge knap otte kilometer kilometer vandledning. Det sker primært ved boring under overfladen, så generne for dig bliver begrænset mest muligt, skriver vandselskabet i en opdatering på Facebook.

Arkil er allerede i gang med at svejse rør og grave huller som forberedelse til den styrede boring. Boringsarbejdet går i gang i denne uge og forløber frem til midt i juni.

- Arbejdet skal sikre, at vi har et tilstrækkeligt højt vandtryk i sommerhusområderne, når de sættes under pres fra tusindvis af turister her til sommer, oplyser vandselskabet.

Projektet begynder ved Vellingshøjvej/Krustrupvej og går ad Skallerupvej via Nørre Møllevej til Skallerup Kirke ved Grønne Klitvej.

Annonceret indhold

Nyeste