Arkivfoto: Lars Pauli
Livet her

Vanskeligt stillet: Så mange millioner kroner sender Kaare Dybvad til Hjørring

31. august 2021 kl. 10:37

17 kommuner har fået meddelelse om særtilskud for i alt 360,4 mio. kroner for 2022.

Kommunerne har haft mulighed for at søge om et ekstra økonomisk tilskud til budgettet for 2022. 17 vanskeligt stillede kommuner har fået andel i puljen på 360,4 mio. kr. til særtilskud.

Hjørring Kommune kan se frem til at få 13 millioner kroner.

Ved fordelingen er prioriteret at yde tilskud til de kommuner, hvor udfordringerne er flest og størst.

- Vi skal sikre sammenhæng og balance i det kommunale Danmark, så alle kommuner har nogenlunde lige muligheder for at løse deres opgaver. Regeringen rækker nu særligt ud til de kommuner, hvor der er mange udfordringer på én gang, eftersom særtilskud kan være med til at holde hånden under en udfordret økonomi, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i en meddelelse på ministeriets hjemmeside.

Annonceret indhold

Nyeste