HJØRRING: - Kender I Frikadella? Hun er Vendsyssel Kunstmuseums Kulturfrikadelle-maskot, og hun glæder sig til at byde børn og deres voksne velkommen på museet torsdag den 4. oktober kl. 17 - 18.30, lyder det fra VKM.
- I år vil billedskolelærer Sassi Bischoff tage jer med på opdagelse i Cecilia Westerbergs sanseudstilling: Alkymistens Laboratorium, hvor der venter jer en masse sjove opgaver og indtryk - I kan eksempelvis hoppe ind og lave skyggespil i Transformationsrummet, blande farver i Farvelaboratoriet eller skabe jeres eget fantasidyr i Wunderkammeret. Traditionen tro slutter vi af med en omgang frikadeller, hedder det endvidere.
Kulturfrikadellen er et tilbud til børnefamilier, som kombinerer en kulturel oplevelse med aftensmad. Hovedmålgruppen er børn i alderen 3 til 6 år og deres voksne, men søskende udenfor aldersgruppen er naturligvis meget velkomne.
Bag Kulturfrikadellen står fem af kommunens kulturinstitutioner: Hjørring Bibliotek, Hjørring Musiske Skole, Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og Vendsyssel Teater.
Billetter kan købes på Hjørring Bibliotekerne eller på www.billetten.dk.
Livet her

Vendsyssel Kunstmuseum byder på Kulturfrikadeller

Mad og kulturelle oplevelser i en og samme servering

01. oktober 2018 kl. 08:50
Opdateret kl. 09:46
Annonceret indhold

Nyeste