Cafe Fisk i Tversted er ved at bygge ishus, som skal afløse isvognen på Tannisbugtvejen.
Mad & Drikke

Tom udvider sin cafe: Nu får han snart ishus

28. april 2024 kl. 06:00

TVERSTED: Tom udvider Cafe Fisk i Tversted med hele to store ting på Tannisbugtvej, og det sker i løbet af en måneds tid.

Her er det indehaveren af Cafe Fisk i Tversted, Tom Juhl, der glæder sig til at kunne åbne både nyt ishus og en ny butik med øl.

Tom fortæller, at det har været planlagt i et stykke tid med en ny butik med specialøl og et nyt stort ishus ud mod hovedgaden i Tversted.

Tom har købt naboejendommen over for Cafe Fisk. Her vil han åbne en ølbutik med alle de fine specialøl, som han forhandler.

Tversted er godt besøgt af rigtig mange turister næsten året rundt, fordi der er mange sommerhuse i området, og fordi Tversted som handels- og turistby gør rigtig meget for at byen skal være attraktiv med gode muligheder for handel og restaurantbesøg.

Cafe Fisk spænder over meget. Nu også snart med nyt ishus og ny ølbutik i huset ved siden af cafeen.

Tversted har jo alle naturens gaver; her kan man køre mellem klitterne direkte til en stor flot hvid sandstrand, hvor bademulighederne er rigtig gode på grund af den flade havstrand, som går langt ud i vandet. Det gør, at det er sikkert at bade lige der, men selvfølgelig skal man altid passe på, når man bader i Skagerak og Nordsøen.

Annonceret indhold

Nyeste