Her er det svigerdatteren Anna, Mille Fjeldgaard i midten og sønnen Kurt til højre.
Mennesker

103-årige Mille er byens ældste borger: - Jeg fejler ikke noget

04. maj 2024 kl. 06:02

HIRTSHALS: Den ældste borger i Hirtshals hedder Mille Fjeldgaard, og hun er nu fyldt 103 år og bor i Vestergade, hvor Vestbyens Ældrecenter nu ligger med sine 24 lejligheder.

Mille Fjeldgaard var selv med til at samle underskrifter for at få sat byggeriet ved den gamle plads med Bergs Tømmerhandel i gang.

Her er det Mille Fjeldgaard, der blev fotograferet sammen med Mathias Gissel ved Håndboldkampen i Odense.

Mille Fjeldgaard har nu boet i Vestergade 16 i snart 20 år.

- Jeg nyder stedet. Der er udsigt helt op til Nejst, og jeg kan se havet fra min altan, siger Mille Fjeldgaard.

Hun går selv op og ned ad trapperne til sin lejlighed på 1. sal.

- Der er også en elevator, man kan bruge, men så længe jeg har det godt og ikke fejler noget, vil jeg gerne bruge trapperne til at få lidt motion, siger hun.

Mille Fjeldgaard var selvstændig frisør i Hirtshals fra 1942 og nogle år frem. Derefter var hun gift med vognmand Ejner Fjeldgaard, som drev vognmandsforretning i Hirtshals i over 50 år.

Mille Fjeldgaard bor på 1. sal i Vestbyens Ældrecenter, og hun kan selv gå op og ned af trapperne.

- Jeg opnåede aldrig at få et kørekort, selv om vi havde lastbiler i det meste af vores aktive erhvervsliv, siger Mille, som fik to drenge sammen med Ejner.

- Der var altid nok at lave med hus, børn samt pasning af vognmandstelefonen, siger Mille Fjeldgaard.

Ejner Fjeldgaard er død for adskillige år siden.

- Mit helbred er godt, og det er en guds velsignelse, at man kan stå op hver dag og passe sig selv. Jeg bruger lidt høreapparater og selvfølgelig også briller, men så kan jeg også følge med i det meste af det, der sker omkring mig, siger Mille Fjeldgaard på 103 år.

Annonceret indhold

Nyeste