Her viser Annita, hvordan en Acces Bars-behandling foregår.
Mennesker

Efter ulykke: Anitta gik efter det, hun drømte om og fik det bedre

02. maj 2024 kl. 19:00
Opdateret 03. maj 2024 kl. 08:54

ASTRUP: 49-årige Annita Svendsen har for ganske nyligt slået dørene op til LivsKraft Klinikken i hjemmet i Astrup.

Hun har arbejdet 20 år i sundhedssektoren, og det gør hun også fortsat. Men drømmen om at være selvstændig har altid været der, fortæller hun.

- Men efter en alvorlig færdselsulykke, kunne jeg bare mærke, at jeg var nødt til at følge den drøm og prøve at starte noget op, siger hun.

Her er det Annitas egen mand, der lægger øre til en behandling.

I sin klinik tilbyder hun blandt andet øre-akupunktur, og hun kan også heale, ligesom hun lige nu er ved at uddanne sig til massør.

- Og så tilbyder jeg jo Access Bars-behandling, der er en ret ny behandlingsform i Danmark, fortæller hun.

- Den giver en helt utrolig ro i kroppen og hovedet.

Hun fortæller videre:

- Når jeg giver en Access Bars-behandling, foregår det ved, at jeg rører ved 32 punkter på hovedet.

Hun ved godt, at det kan være lidt svært at forestille sig.

- Det er en blid og nænsom behandling, som giver en utrolig ro i hovedet og i kroppen. Man kan faktisk godt sidestille det lidt med at nulstille en harddisk, siger hun.

LivsKraft Klinikken, som bliver drevet af Annita Svendsen har til huse i Astrup.

Hun fortæller, at hun allerede nu har haft klienter, der har fået det bedre i forhold til stress, depression, angst og søvnløshed.

- De fortæller, at de føler sig lettede og i bedre humør, fortæller hun.

- Men der, hvor jeg virkelig har mærket, at jeg kan gøre en forskel, er i forhold til klienter med ADHD, siger hun. Jeg har fået tilbagemeldinger fra både børn og voksne, der fortæller, at de synes, at de kan mærke en markant bedring, siger hun.

Hun smiler frem for sig.

- Jeg har selv prøvet at have det rigtigt skidt. At jeg nu kan hjælpe andre til at få det bedre – det hjælper også mig. Større kan det da ikke blive.

Annonceret indhold

Nyeste