Fra venstre Anna Mette, Lars og Amalie
Mennesker

Flere ansigter er kommet til på lokalt turistbureau

22. marts 2024 kl. 06:00

Igennem flere perioder siden 2022 har Løkken Turistbureauchef Amalie Andersen været alene på skansen på det hyggelige bureau, hvor man altid kan få gode råd og vejledning.

Derfor søgte man for nylig efter mere personale, der kunne hjælpe med at guide de mange turister, som hele tiden kommer på besøg i vores kystby - og dette har nu båret frugt.

Godt kendskab

I jagten på de rigtige mennesker, der kan udføre det vigtige arbejde, så har man i udvælgelsesprocessen blandt andet lagt vægt på menneskelig erfaring og sprogkundskaber.

59-årige Anna Mette Elle fra Hjørring og 61-årige Lars Hansen fra Hirtshals er derfor begge blevet ansat på deltid fra 1. marts 2024, hvilket turisterne nu kan nyde godt af fremover.

Bred baggrund

Anna Mette er blandt andet tidligere lærer, ligesom hun har assisteret på turistbureauet i løbet af 2023 - derfor er hun allerede et kendt ansigt på kontoret for mange besøgende.

Lars er ved siden af sit nye deltidsjob også aktiv med at arrangere guidede ture i naturen i primært Hirtshals-området, ligesom han jævnligt også arrangerer events for børn.

Næste gang, at du er i Løkken, så tag endelig ind og hils på de nye ansigter på bureauet, som nu gradvist holder åbent i flere timer henimod højsæsonen med den øgede bemanding.

Annonceret indhold

Nyeste