Morten Storm Andersen.Pr-foto.
Mennesker

Fra Amanda til Glaseksperten: Morten skal stå for service og vedligehold

16. september 2021 kl. 12:56

Morten Storm Andersen, 49 år, er netop tiltrådt en stilling som såkaldt PTA Manager hos Glaseksperten i Hjørring. Her skal han stå for service og vedligehold i produktionsteknisk afdeling og får herunder ansvar for vedligeholdelse af produktionslinjerne, teknisk udstyr samt bygningsmassen. Derudover vil Morten have en vigtig rolle i forbindelse med indkøb af nye maskiner og implementering af digitalt værktøj.

Det oplyser Gladeksperten i en pressemeddelelse.

Morten har mere end 10 års erfaring med ledelse i vedligeholdelsesafdelinger og kommer senest fra en lignende stilling som teknisk chef hos Amanda Seafoods. Derudover har han stor erfaring med projektering og indhentning af tilbud i forbindelse med forsyning, energi, byggeri og maskiner. Han er oprindeligt uddannet ingeniør inden for elektronik og industri.

Privat bor han i Hjørring med sin kone og deres to børn.

Annonceret indhold

Nyeste