Anders i gang med at isolere den ny erhvervede hal.
Mennesker

Lavede kæmpe trappe ved Fyrklit - nu flytter Anders ind i nye tømrer-gemakker

14. marts 2021 kl. 11:59

Tømrerfirmaet Anders Münster har nu snart eksisteret i 17 år - og lige nu er Anders i gang med at flytte ind i en nyerhvervet stor, hal lige over for privaten på Højrupvej i Horne.

- Jeg manglede plads, og så er det tæt ved min privat bolig. Så jeg er gået i gang med at renovere hallen, så den bliver rigtig god til værksted og lager. Samtidig er der et stort udeområde ved ejendommen siger Anders.

- Jeg har meget at lave, og det er alt inden for tømrer- og snedkerarbejde samt monteringsarbejde med køkkener og andet husligt - både for private og for virksomheder. Jeg har lavet trappen fra Fyrklit og ned til havet, et arbejde der var udbudt af Hjørring Kommune, som jeg så fik - det var et projekt til ca. 300.000. Jeg er glad for at trappen er blevet godt modtaget af befolkningen, også af dem der har lejligheder på Fyrklit. Jeg har fået mange opgaver i lejlighederne på Fyrklit på grund af min tilstedeværelse i området, fortæller han endvidere.

Anders Münster er 44 år gammel.

- Jeg er glad for at være selvstændig. Jeg er kun mig selv, og derfor har jeg også investeret rigtig mange penge i en teleskoplæsser og en vinduesholder-maskine. Det er nødvendig med disse dyre maskiner, når jeg er ene mand i mit firma, siger Anders.

Annonceret indhold

Nyeste